Studentermedhjælper til Handelstilsynet i Sikkerhedsstyrelsen (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sikkerhedsstyrelsen har travlt i handelstilsyn, som er dem der sørger for at booke tilsyn samt står for den daglige drift inden for forskellige områder. Vi arbejder blandt andet inden for tobak, E-cigaretter, alderskontrol, tatovører, elinstallationer osv. Vi spejder konstant efter muligheder for at optimerer vores arbejdsprocesser, og derfor savner vi netop dig.

Du skal hjælpe os med sagsbehandling, afrapportering og behandling af anmeldelser som fx at sende svar ud efter tilsyn til vores besøgsparter. Men du skal også være klar til at hjælpe med andre spændende opgaver.

Du bliver ansat som studentermedhjælper i afdelingen Handelstilsyn. Vi er et lille team af planlæggere der arbejder tæt sammen om de daglige gøremål, men vi arbejder også på tværs i organisationen når det er nødvendigt.
Vi arbejder fra kontoret i Esbjerg, hvor du i det daglige vil komme til at sparre med dine kollegaer, men referere til Dennis Olesen, der er chef for teamet.

Vi går alle sammen højt op i sagsbehandling og vi samarbejder på tværs - både i egen afdeling, men også i hele Sikkerhedsstyrelsen.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse på bachelorniveau - det kan være fx professionsbachelor, ingeniør eller en anden uddannelse, der giver dig enten en administrativ eller teknisk indsigt. Som minimum skal du have en studentereksamen og være fortrolig med Microsoft Office- pakken, især Excel og Word.

Og så ser vi gerne, at følgende afspejler dine tre stærkeste kompetencer:

Du er bedst i samarbejde med andre. Du kommer til at samarbejde tæt med dine kolleger i Handelstilsyn og får også en stor berøringsflade i resten af organisationen. Dine opgaver dækker mange forskellige områder i Sikkerhedsstyrelsen, og det gør, at du henter viden og sparring med mange af os fagnørder. En ved noget om tobak, en anden noget om EL - og du møder alle med en løsningsorienteret, lyttende og positiv attitude.

Du arbejder koncentreret og effektivt. Du kommer til at sidde med administrative opgaver, som fx sagsbehandling, søgning og registrering i vores digitale værktøjer samt registrere oplysninger i systemerne. Du går systematisk og selvstændigt til værks, uanset hvilken opgave du skal løse, og at du har blikket fast rettet mod målet til det er i hus.

Du ser muligheder. Sikkerhedsstyrelsen har en digital dagsorden, og mange af os deltager i udviklingen af de kundeorienterede digitale løsninger, som forbedrer vores kerneforretning og arbejdsprocedurer. Vi har udviklet kvitteringer, der automatisk sendes ud til vores kunder efter et tilsynsbesøg og et system, der sikrer, at indtastede data bliver journaliseret direkte. Du spotter også effektiviseringspotentialer inden for dine egne opgaver og deler dem med os andre, som var det kage på en regnvåd fredag.
Vi klæder dig på til dit fremtidige job.

Som studentermedhjælper i Sikkerhedsstyrelsen får du både studierelevant erhvervserfaring og indsigt i arbejdet i en moderne, digital myndighed. Vi forventer, at du byder ind både fagligt og socialt, når du er her.

Til gengæld har vi en klar ambition om, at du hos os:

  • lærer at begå dig i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter
  • skaber et godt netværk
  • lærer at samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • bliver en bedre formidler
  • løser opgaver, som er relevante for fx dit studie.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning med CV og indskrivningspapir på dit studie via link på www.sik.dk senest
30. december 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 2.

Vi vil gerne have din hjælp fra den 1. februar 2024 til og med 31. december 2024, ca. 15 timer om ugen, og de skal primært ligge inden for den normale arbejdstid, som er fra klokken 8-16. Det er også her, det er sjovest, da dine kolleger nemlig også er på arbejde i det tidsrum. Det vil dog være muligt at løse opgaver hjemmefra om aftenen eller i weekenden.

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Dit ansættelsessted vil være Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dennis Olesen Tlf. 29 69 27 07. Hvis du har spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesvilkår, så kan du kontakte HR-Rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen Tlf.: 91 33 70 45.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Sikkerhedsstyrelsen tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet