Supportkonsulenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mentor IT søger løsningsorienterede og servicemindede supportkonsulenter, der brænder for at give kunderne den gode IT-oplevelse. Lyder det som noget for dig? Så læs med her!

Om jobbet

Som supportkonsulent bliver du en del af Costumer Care-teamet, hvor du sammen med dine kollegaer primært yder remote support derudover, kan der komme opgaver ude hos kunderne. Du vil blive tilknyttet bestemte kunder, hvor din rolle bliver at være kundens IT-specialist, som proaktivt stiller spørgsmål og sætter sig ind i og får løst kundens udfordringer hurtigt og sikkert – hvis muligt allerede ved første kontakt. Dine opgaver vil derfor variere i kompleksitet og længde.

Det vigtige i jobbet er, at:

  • Du tager ansvar for teamets kunder og naturligt følger opgaverne i mål
  • Du er god til at arbejde selvstændigt, bevarer overblikket og går systematisk til værks
  • Det falder dig naturligt at dele viden med dine kollegaer i teamet
  • Du motiveres af at finde den bedste løsning til kunden og at yde en fremragende service

Du kommer til at indgå i et større team med 75 dygtige kollegaer, hvor I samarbejder og bidrager til hinandens faglige udvikling.

Der tilbydes fleksible arbejdsforhold med gode muligheder for hjemmearbejde. Dit faste holdepunkt vil dog være på et af Mentor ITs kontorer i Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Viby J eller Ballerup.

Om dig

Du har formentlig en praktisk IT-uddannelse, for eksempel som IT-supporter, og gerne nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har leveret god kundeservice.

Rent IT-teknisk kan du navigere i et servermiljø, og du kan yde support i Office365, Windows og Intune. Desuden har du en basal netværksforståelse og erfaring med at klargøre PC’ere.

Du er teknisk nysgerrig, villig til at dygtiggøre dig – og er ikke bange for at tage ansvar for løsningen af nye opgaver. Endelig brænder du for at give kunderne den gode IT-oplevelse.

Mentor IT kan tilbyde

Du bliver en del af en spændende virksomhed, hvor der er fart over feltet, masser af spændende og varierede opgaver og plads til socialt samvær.

Mentor IT har gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du tilbydes en fuldtidsstilling med en lønpakke, som svarer til kravene til stillingen, samt pension og sundhedsforsikring. Desuden får du PC, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed.

Mentor IT leverer IT-outsourcing, infrastruktur og cloudbaserede løsninger. Ambitionen er at levere Danmarks bedste IT-oplevelse. Virksomheden har eksisteret siden 1999 og beskæftiger i dag 145 medarbejdere, fordelt på fem lokationer i Danmark – Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Viby J og Ballerup. Du kan læse mere om Mentor IT på www.mentor-it.dk.

Send din ansøgning samt CV til PRO&CO via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PRO&CO A/S, Lassonsvej, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925787

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet