BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus søger en afdelingslæge i radiologi pr. 01.11.2023 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling med vagtfunktion. Du vil have primær funktion inden for muskuloskeletal radiologi, men med mulighed for delfunktion inden for et af afdelingens øvrige subspecialer (abdominal- og uroradiologi, thoraxradiologi, mammaradiologi eller neuroradiologi), alt efter interesse. Dit arbejdssted er Esbjerg Sygehus.
Du vil blive en del af en moderne radiologisk afdeling med topmoderne udstyr, herunder en photon counting CT-skanner som senest ankomne medlem af maskinparken.
Du vil komme til at indgå i et tværfagligt samarbejde med dedikerede radiologiske og nuklearmedicinske kolleger samt dygtige radiografer, hvor vi er fælles om kerneopgaven: At sikre det bedste mulige patientforløb med patienten i centrum. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til både faglig sparring og humor i hverdagen.
Vi har løbende uddannelseslæger i introduktionsforløb, H1-forløb og H4-læger, og vi vægter uddannelse højt.
Vi samarbejder med stort set alle sygehusets øvrige specialer og sætter en ære i de gode relationer med vores kliniske og parakliniske kolleger.
Vi søger:
- En speciallæge i diagnostisk radiologi med særlig interesse inden for det muskuloskeletale område og som har kompetencer inden for både konventionel røntgen, CT, MR og UL.
- En kollega, som er motiveret for faglig udvikling og gerne vil bidrage til at udvikle eget subspeciale, men med øje for tværfagligt samarbejde med de øvrige subspecialer.
- En medarbejder, der vil være aktiv deltager i den pågående transformation af afdelingen og sygehuset som helhed fra akutsygehus til sin nuværende status som universitetshospital.
- En speciallæge, som har kompetencer til at varetage vagtarbejdet på et akutsygehus.
- En speciallæge, som kan bidrage med at supervisere og vejlede yngre kolleger under uddannelse.
- En afdeling under udvikling fra akutsygehus til universitetshospital, hvor du kan få medindflydelse på afdelingens faglige profil nu og i fremtiden.
- En afdeling, der har fokus på samarbejde med de kliniske afdelinger omkring det optimale patientforløb.
- Gode og hjælpsomme lægelige kolleger, som er vant til at samarbejde, og hvor du vil kunne bidrage med nye idéer til rationelle arbejdsgange og optimering af flow.
- En fælles radiologisk og nuklearmedicinsk afdeling, der giver mulighed for tværfagligt samarbejde og optimering af patientforløb.
- En afdeling med state-of-the-art apparatur inden for de forskellige radiologiske modaliteter.
- Mulighed for deltagelse i evidensbaseret forskning og uddannelse samt mulighed for at sætte eget præg på udformningen heraf.
- Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til afdelingens funktioner (herunder konferencer) og øvrige kolleger.
- Mulighed for videreuddannelse og udvikling af personlige lægefaglige kompetencer.
Afdelingen består af en samlet radiologisk og nuklearmedicinsk afdeling. Vi er i alt ca. 115 medarbejdere, fordelt på læger, radiografer, bioanalytikere, sekretærer og andet administrativt personale. Afdelingen har i nyere tid gennemgået en omfattende renovering og har i alt 5 MR-skannere (2 på 3 Tesla og 3 på 1,5 Tesla), 4 CT-skannere, hvoraf den ene udgør én ud af kun to photon couting CT-skannerne i Danmark, 3 PET-CT-skannerne samt fuldt udstyrede UL- og røntgenrum. Afdelingen er organiseret i 7 områder med ledende (specialeansvarlige) overlæger inden for følgende subspecialer: Abdominal/uroradiologi, interventionsradiologi, muskuloskeletal radiologi, medicinsk radiologi incl. FAM-funktion (fælles akutmodtagelse), neuroradiologi, mammaradiologi og nuklearmedicin. Der er stor variation i opgaverne inden for de radiologiske og nuklearmedicinske modaliteter.
Vi foretager ca. 220.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med FAM, de kirurgiske og medicinske specialafdelinger samt almen praksis. Afdelingen har funktioner på enhederne i Esbjerg, Grindsted og Brørup.
Som sygehus med akutfunktion er der et højt aktivitetsniveau med stort patientflow hele døgnet.
Vi lægger vægt på det gode samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt med en åben, tydelig og venlig kommunikation. Vi har patienten i fokus og er optaget af det gode forløb og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Der er gode muligheder for forskning og udvikling, og afdelingen har en aktiv forsknings- og innovationsenhed, Imaging Research Initiative Southwest (IRIS), under Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) ved Syddansk Universitet (SDU). Vi har især fokus på anvendelse af kunstig intelligens som en integreret del af hverdagen.
Du kan læse mere om IRIS her
Sygehuset er pr. 1. september 2022 overgået til at være universitetshospital med kandidatuddannelse i medicin, som bringer os i selskab med de 4 øvrige universitetshospitaler i landet. Sygehusets ambition er at skabe Danmarks bedste lægeskole i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører. Du kan læse mere om Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus her
Arbejdstilrettelæggelse:
Afdelingen er fleksibel med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdstiden, som kan planlægges individuelt med f.eks. samlet arbejdstid på færre dage og/eller mulighed for hjemmearbejdsplads. Stillingen er med vagtfunktion med tilstedeværelse kl. 14-22 på hverdage og kl. 8-15.30 / 14-22 i weekenderne. Nattevagten kl. 22-8 passes p.t. af et eksternt vikarbureau, hvor du har rådighedsvagt fra hjemmet i tilfælde af akut intervention.
Ansøgning:
Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger.
Udfyld venligs vedhæftede skema.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konst. cheflæge og forskningsleder Rikke Beese Dalby, Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg, tlf. 3062 8065 eller på mail Rikke.Beese.Dalby@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er 24.09.2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226425&DepartmentId=21909&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903375