Sydvestjysk Sygehus: Vi søger demenskonsulenter med tværgående funktioner på Esbjerg & Grindsted sygehus”

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Glemsomhed kan også ske for den bedste sygeplejerske” Har du lyst til at være demenskonsulent på et demensvenligt sygehus, hvor du er med til at udvikle demensområdet?

Vi søger lige nu 2 erfarne sygeplejersker, som er engagerede og udadvendte. Du skal kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt med tværgående arbejdsopgaver som demenskonsulent, og stå for implementering af demensvenligt sygehus på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Du skal være til rådighed ift. vidensdeling inden for demensområdet samt have en opsøgende og udadvendt tilgang som sparringspartner på tværs af alle afdelinger på Esbjerg og Grindsted Sygehus i tæt samarbejde med din demenskonsulen

Kan du se dig selv som demenskonsulent, har du nu muligheden for at søge denne unikke delestilling hvor du arbejder 50% som demenskonsulent og 50 % i klinik. Stillingen er på 37 timer med weekendarbejde hver 3. weekend.

Er du allerede ansat på Esbjerg Grindsted sygehus, vil det være muligt at blive i din nuværende stilling med 50 % i egen klinik og 50 % som demenskonsulent. Er du ikke ansat på Esbjerg Grindsted sygehus, vil du blive ansat på en FAM eller medicinsk afdeling for nyre, diabetes og hormon samt ældre afsnit B2.

Kvalifikationer og kompetencer:
Du har dansk autorisation som sygeplejerske og minimum 2 års erfaring. Du har interesse i udvikling af demensområdet, og stræber på at være opdateret på den nyeste faglige viden inden for demens. Du har gode kommunikative evner, og kan gennem dialog etablere relationer med patienter med demens og dennes pårørende, samt kollegaer og samarbejdspartnere i afdelinger og kommuner. Du har - eller er villig til at gennemføre en uddannelse inden for demensområdet.


Ansvarsområder og arbejdsopgaver for demenskonsulenten:
Du skal støtte afdelingernes personale til at identificere kritiske kliniske problemstillinger hos patienter med demens i samarbejde med demensambassadørerne ude på afsnittene. Du skal i samarbejde med afdelingernes demensambassadører rådgive, vejlede, supervisere og undervise afdelingernes personale i forbindelse med særlige problemstillinger med patienter med demens. Du tager del i forløbskoordinering af særligt komplicerede patientforløb, for patienter med demens, herunder samarbejde med de tværsektorielle udskrivningskoordinatorer og kommunernes demenskoordinatorer.

Du skal sammen med den anden demenskonsulent være tovholder for gruppen af demensambassadører på tværs af sygehuset, og være opsøgende i forhold til udbredelse af viden på tværs af sygehuset så eksempelvis ’demens kassen’, farmakologisk indsats og personcentreret pleje.


Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver og udvikling af funktionen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i samarbejde med kompetente kollegaer.
  • Velfungerende arbejdsmiljø, hvor vi også interesserer os for hinanden.
  • Netværk med kommunale og regionale demenskonsulenter.
  • Stærkt tværsektorielt samarbejde.
  • Allerede iværksatte instrukser og indsatser som f. eks. fx demens-kassen, non-farmakologisk indsats og personcentreret pleje.
  • Grundig oplæring i den afdeling du ansættes ved ud fra dine forudsætninger.


Lidt om FAM:
Vi er en Fælles Akutmodtagelse, som har fokus på at skabe gode akutte patientforløb af høj kvalitet og samtidig sikre psykologisk og faglig tryghed blandt personalet. Vi er godt i gang med at implementere det akutmedicinske speciale i FAM, og samtidig vægter vi det tværfaglige samarbejde højt. Vi har et stort fokus på at videreudvikle kvaliteten inden for modtagelse og behandling af de akutte patienter, hvilket fordrer, at vi også prioriterer at optimere rammerne for demensindsatsen i det korte patientforløb.

Lidt om B2.1:
På medicinsk sengeafdeling B2 arbejder alle faggrupper sammen om at skabe det bedste forløb for patienten, i tæt samarbejde med både patient og pårørende, med sygeplejersken som den primære tovholder. Vi er specialiserede i behandling og pleje af patienter inden for det endokrinologiske og nyremedicinske speciale. Desuden har vi specialiserede kompetencer og ressourcer til behandling og pleje af patienter inden for DÆMP, Den Ældre Medicinske Patient. På afdelingen er vi stærkt tværfagligt repræsenteret ved læge, sygeplejerske, SOSU, diætist, ergo- og fysioterapeuter. Vi arbejder helhedsorienteret, og har dagligt gennemgang af patienter hvor alle faggrupper er tilstede mhp. optimering af patientforløbene.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer med ansættelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

For yderligere oplysninger om stillingen og aftale om besøg i afsnittene rettes henvendelse til:
B2 Medicin: Oversygeplejerske Kristine Kolding på tlf. 40128906 eller Chefsygeplejerske Christine Elmsted på tlf. 24946884

FAM: Oversygeplejerske Birgitte Krogsøe på tlf. 24624047 eller Chefsygeplejerske Peter Jakobsen Hansen på tlf. 24876221

Ansøgning:
Ansøgningsfrist d. 19 oktober 2023. Skriv gerne om du søger FAM og/eller B2-medicin i din ansøgning. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43, 2023 eller efter aftale.

VI glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226452&DepartmentId=21924&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906220

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet