Teknisk sagsbehandler til EUDP og Forsøgsmøllepuljen i Energistyrelsen i Esbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at støtte danske virksomheder i at udvikle fremtidens energi- og klimateknologier? Har du kendskab til energiområdet og flair for programadministration? Så er der hos Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) og Forsøgsmøllepuljen i Esbjerg en spændende mulighed for dig.

Regeringen har sat et ambitiøst mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Energi- og klimateknologier er en væsentlig forudsætning for at nå disse mål og det er her EUDP kommer ind i billedet. I 2024 forventer vi at uddele godt 500 mio. kroner til udvikling og demonstration af innovative teknologiske løsninger. Ligeledes ligger der i sekretariatet en opgave i at sagsbehandle Energistyrelsens nye ordning for støtte til forsøgsmøller på land. Vi har derfor pr. 1. marts brug for en ny kollega til at indgå i teamet og tage ansvaret for en portefølje af udviklingsprojekter fra ansøgning over drift til afslutning.



Om jobbet Du vil blive en del af et sekretariat på fjorten dedikerede medarbejdere med base i Energistyrelsen i Esbjerg. Sekretariatet arbejder i tre teams, der tilsammen har ansvaret for et bredere teknologiområde. Hvert team består primært af ingeniører og økonomer. Du vil således bidrage med din tekniske viden og forståelse, når du skal løse dine opgaver, der bl.a. bliver:

  • Sagsbehandling på forsøgsmøllepuljen, herunder åbning og lukning af puljen.
  • Evaluering af ansøgninger i tæt samarbejde med kollegaer samt eksterne faglige eksperter
  • Porteføljestyring og projektopfølgning
  • Programadministration


Derudover kan du forvente at deltage i internationalt samarbejde inden for EU, Det Internationale Energiagentur (IEA) og Mission Innovation, og der skal forventes rejseaktivitet i forbindelse med denne del af arbejdet.

Vores arbejde er struktureret omkring ansøgningsrunder og projekternes livscyklus, og derfor vil arbejdsmængden og karakteren af arbejdet variere henover året. Jobbet vil give dig en aktiv arbejdsdag og et stort netværk i energisektoren. Vores mentorordning og teamstruktur har fokus på at gøre din opstart så glidende og frugtbar som mulig.



Om dig
Vi forventer, at du:

  • har civilingeniørbaggrund eller tilsvarende med teknisk indsigt
  • har kvalifikationer inden for energiteknologier og forståelse for deres rolle i den grønne omstilling
  • har lyst til at arbejde med offentlig forvaltning
  • har en struktureret tilgang, blik for detaljer, tænker logisk og trives med at have mange bolde i luften
  • har gode samarbejdsevner
  • kan formidle komplekse problemstillinger i skrift og tale på en let forståelig måde, også på engelsk


Om EUDP og Energistyrelsen EUDP blev oprettet ved lov i 2007 og har siden bevilget omkring 6 milliarder kroner til cirka 1200 projekter. Af disse er cirka 250 projekter i gang lige nu. EUDP ledes af en uafhængig bestyrelse bestående af syv medlemmer udpeget af Klima- Energi- og Forsyningsministeren. Bestyrelsen udstikker retningslinjerne for sekretariatets arbejde, og sekretariatets fornemste opgave er derfor at betjene bestyrelsen i deres arbejde. Læs mere om EUDPs strategi her

EUDP er en del af Center for Energiadministration, der ligger i Esbjerg. I Centeret er der cirka 130 medarbejdere, der også løser opgaver inden for fx tilskudsordninger til vedvarende energi (VE) samt puljeordninger til grøn omstilling.



Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Claus Meineche 3392 7793 eller teamleder Hanne Thomassen 3392 6778

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest søndag den 14. januar 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og uge 4.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave og evt. en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energiadministration, c/o Energistyrelsen, Niels Bohrs Vej , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet