Tilbudschef for voksensocialområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ledelse af stærke og stolte fagligheder - Tilbudschef for voksensocialområdet

Kan du motiveres af at lede driften og videreudviklingen af et allerede veldrevet specialiseret voksenområde i en af landets største kommune? Så er denne attraktive, fagligt og ledelsesmæssigt udfordrende stilling måske noget for dig.

Som tilbudschef for voksensocialområdet får du sammen med en velfungerende ledergruppe det overordnede ansvar for den samlede indsats over for voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt borgere med sociale problemer såsom psykisk sårbarhed eller misbrug.

På handicapområdet er Esbjerg Kommune allerede på nationalt plan (aner-)kendt for bl.a. reelt at arbejde målrettet med strategiske sigtelinjer og for at have skabt en koordineret sammenhæng mellem visitation og udfører.

Du bliver en del af Borger & Arbejdsmarkeds strategiske chefgruppe med direktøren for bordenden, og du deltager fast i alle fagudvalgets møder. I Social Voksen har du en velfungerende faglig ledergruppe, der også kan og vil noget som gruppe samt en kompetent stab, som understøtter dig og lederne i, at beslutningerne omsættes og konkretiseres i tilbuddene helt ude hos brugerne.

Der er tale om en nyoprettet stilling, fordi vi fremover opdeler Social barn-ung-voksen i familieområdet og voksenområdet. Den nuværende socialchef vil være øverste leder af familieområdet, og du vil som tilbudschef være øverste leder af vores store tilbudsområde.

Du skal tage ansvar for og sikre en god økonomisk styring. Du får store muligheder for at få indflydelse og påvirke udviklingen på området i tæt samspil med direktøren og det politiske udvalg.

Stillingen giver dig plads til at være kreativ og sætte dine ideer og erfaringer i spil. Du får et stort ledelsesrum med vide rammer til at skabe udvikling og udforske nyt. Nogle spor er lagt, men vi har brug for din nytænkning til at videreudvikle dem.

Ved udvælgelse kan forskellige erfaringer og kompetencer være interessante for ansættelsesudvalget. I udvælgelsesfasen vil der dog særligt blive vægtet følgende:

Du har:

  • betydelig erfaring fra det sociale (specialiserede) område,
  • ledelseserfaring med ledelse af ledere inden for voksne handicappede, psykiatrien og/eller udsatte, alternativt fra et andet tilsvarende velfærdsområde,
  • en uddannelsesbaggrund som professionsbachelor gerne inden for det socialfaglige område med kandidatoverbygning/master eller alternativt en samfundsfaglig kandidatuddannelse,
  • erfaring med samarbejde med en politisk ledelse,
  • gerne en lederuddannelse, f.eks. master- eller diplomuddannelse.
Du er:
  • nytænkende og kan formidle nye tendenser,
  • kreativ og finder skæve, innovative løsninger,
  • tillidsvækkende og tillidsfuld,
  • tydelig og transparent i din kommunikation over for alle målgrupper og en tilgængelig sparringspartner,
  • samarbejdsorienteret på tværs både eksternt og internt,
  • trænet i processerne i en politisk organisation,
  • flittig, ansvarstagende og energisk.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er indplaceret som kontorchefstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst og forhandles med din faglige organisation. Din arbejdsplads bliver Esbjerg Rådhus, men med stillingens store portefølje in mente, forventer vi, at du er kendt og synlig rundt på arbejdspladserne i hele kommunen.

Du kan læse mere om jobbet og processen i job- og personprofilen, som du finder her.

Interesserede og potentielle ansøgere er velkomne til at kontakte direktør for Borger & Arbejdsmarked Lise Willer på telefon 2964 4753 for en uforpligtende drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen.

Ansøgningsfrist torsdag den 19. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 24. oktober 2023.

Start: 1. december 2023

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Hvis du får jobbet, skal vi have din straffeattest, og vi skal desuden indhente en børneattest.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920988

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet