Tilbudsleder til Center for Misbrug & Udsatte, Refugium

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tilbudsleder, Center for Misbrug & Udsatte, Refugium

Center for Misbrug & Udsatte søger en tilbudsleder til at forestå den daglige drift af Refugium og Morgenrøden, hvor borgergruppen oftest har rusmiddelproblematikker og psykiske udfordringer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2024.

Du vil få ansvaret for Refugium, som er et kombineret tilbud med 6 døgnpladser i henhold til Servicelovens § 107 for udsatte borgere og et værested for 40 – 50 udsatte borgere i henhold til Servicelovens § 104.
Der er ligeledes knyttet 2 sociale viceværter til tilbuddet, som har den sociale og praktiske funktion til de skæve boliger på Gl. Vardevej og Novrup.
Ligeledes er der et ledelsesansvar for Morgenrøden, som er et værested for op mod 100 borgere på Gl. Vardevej. Værestedet har åbent 4 hverdage i ugen.

Du vil få personaleledelse af 16 medarbejdere og økonomisk ansvar for de til tilbuddene tilknyttede budgetter.

Du vil som tilbudsleder indgå i et ledelsesteam på 6 tilbudsledere fra det øvrige misbrugs- og udsatte område i Esbjerg kommune. Lederteamet har stort fokus på koordinering og sammenhængskraft tilbuddene imellem, idet der er mange fælles borgere.

Som tilbudsleder refererer du til centerchef, men vil have selvstændig kompetence på alle ledelsesområder efter aftale.

Ledelsesområder:

Strategisk ledelse:

Vi arbejder i et helhedsperspektiv, tværfagligt og tværsektorielt.
Tilbudsleder arbejder ud fra kendte nationale og kommunale mål og er i stand til at sætte kursen i en politisk styret organisation, som konkret har 5 strategiske sigtelinjer for socialområdet.

Som tilbudsleder er du ansvarlig for at lovgivningen overholdes og nye tiltag implementeres.

Personaleledelse:

Du får den direkte personaleledelse for tilbuddenes medarbejdere, hvor dine ledelsesmæssige og personlige kompetencer bringes i spil på en måde, der understøtter og udfordrer medarbejdernes og tilbuddenes udvikling og trivsel.

Faglig ledelse:

Vi er ambitiøse omkring vores faglige standard, hvor vi ønsker at levere med et højt professionelt niveau i mødet med borgere og samarbejdspartnere. Du forventes at kunne understøtte og igangsætte den nødvendige udvikling af den faglige standard i tilbuddene.

Ledelse af økonomi & drift:

Du får ansvaret for at den økonomiske og driftsmæssige ramme overholdes i egen afdeling. Samtidig har ledergruppen i CFM&U forpligtet sig på at have et fælles ansvar for centrets økonomi.

Du er i stand til at balancere mellem daglig drift og udvikling, hvor vi vægter distribueret og tillidsbaseret ledelse som organisation.

Personligt lederskab:

Du udviser tillid og respekt i dine handlinger og ord i det daglige samarbejde med medarbejdere, lederkollegaer og samarbejdspartnere.

Du kan sætte en retning for opgaven sammen med medarbejdere og lederkollegaerne.

Du er reflekterende omkring dit lederskab og fortsat har en åbenhed for udvikling omkring dit eget lederskab.

Forventninger til dig:

  • Skaber en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, som sikrer optimal anvendelse af de ansattes kompetencer
  • Har lyst til at arbejde med udsatte borgere og har forståelse for deres situation
  • Har en relevant uddannelse indenfor det sociale- eller sundhedsfaglige område
  • Har diplomuddannelse i ledelse eller ønsker at tage uddannelsen
  • Agerer i overensstemmelse med de politiske og forvaltningsmæssige beslutninger samtidig med at du udøver selvstændig ledelse
  • Er en god ambassadør for tilbuddene og Center for Misbrug & Udsatte – både internt som eksternt
  • Fremmer trivsel og godt arbejdsmiljø, hvor engagerede og kompetente medarbejdere yder en kvalificeret opgaveløsning

Vi tilbyder dig:
  • Et velfungerende og fagligt kompetent lederteam, som brænder for misbrug- og udsatteområdet
  • Løbende udvikling af dit lederskab, herunder relevant lederuddannelse
  • Høj grad af medindflydelse og rum for dit eget selvstændige ledelsesvirke
  • Kompetent administrativ bistand omkring økonomi, HR og tjenestetidsplanlægning
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved konstitueret centerchef Jens Kjer Nielsen, tlf. 2360 8896.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Lokal Løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansættelsessamtaler finder sted d. 15. november 2023 og 22. november 2023, hvor der vil være en personprofiltest mellem samtale 1 og 2.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.


 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0727eac0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Grådybet, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932242

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet