BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle den socialfaglige indsats for børn med handicap og udsatte børn og unge? Trives du i en fleksibel hverdag, hvor du samarbejder med en lang række aktører på tværs for at skabe resultater? Er du konsulenten, som skriver godt og kan understøtte udviklingsprojekter? Så er stillingen som udviklingskonsulent på det specialiserede familieområde i Esbjerg kommunen måske noget for dig.
I Borger & Arbejdsmarked søger vi en udviklingskonsulent, som kan arbejde selvstændigt, og som har kendskab til familieområdet. Det er en fordel hvis du har kendskab til familieområdet i Esbjerg kommune. Vi ønsker en kollega, som har solide konsulentkompetencer og som kan facilitere og lede projekter i samspil med fagpersoner og andre aktører. Det er vigtigt, at du har en god energi, er god til at skabe relationer og kan arbejde selvstændigt.
Dine opgaver
I denne stilling får du en opgaveportefølje med et særligt fokus på understøttelse af tiltag på vores familieområde.
Du kan blandt andet komme til at arbejde med selvstændige undersøgelser og analyser, projektledelse på tværgående og interne opgaver, men også notatudarbejdelse, dagsordensproduktion og andet materiale, der kan klæde beslutningstagerne på. Dine samarbejdspartnere bliver en bred vifte af dygtige fagfolk lige fra rådgivere til konsulenter, jurister og ledere.
Udover samarbejdet på tværs af familieområdet og Borger & Arbejdsmarked, så vil der også være opgaver, hvor du skal bruge dine gode samarbejdsevner og engagement til at opbygge relationer og netværk til vores naboforvaltninger ved f.eks. skole- og fritidsområdet.
Din profil
Vi tænker, at du vil trives i stillingen, hvis du kan lide at indgå i samspil med dygtige fagfolk og trives med at tage ejerskab for opgaveløsningen. Det er vigtigt for os, at du er optaget af at levere en god betjening til både ledere og beslutningstagerne, sparre med dine kolleger og generelt har sans for service og samarbejde.
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, fx cand. scient. pol. eller en anden samfundsfaglig uddannelse, kombineret med erfaring som konsulent fra en kommune. Dine opgaver skal ofte løftes i samspil med dygtige fagfolk på familieområdet, og derfor vil det være en klar fordel i stillingen, at du har en faglig indsigt og erfaring fra familieområdet.
Vi forventer, at du viser initiativ og kan styre dine opgaver i en dagligdag præget af mange og skarpe deadlines, samt at du kan kommunikere tydeligt og præcist i skrift og tale.
I Esbjerg Kommune arbejder vi på at skabe fleksible arbejdspladser for at udnytte ressourcerne bedst muligt og give gode rammer for et balanceret arbejdsliv. Det betyder, at du får tilbud om en hjemmearbejdsplads og mulighed for, alt efter opgaverne og andre hensyn, at arbejde hjemme en dag eller to i ugen efter aftale med nærmeste leder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til sekretariatschef Henrik Møller Nielsen på tlf. 24 45 40 93. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Hvis du får jobbet, skal vi have din straffeattest, og vi skal desuden indhente en børneattest.
Opstart hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Mandag den 26. august 2024
Vi forventer at samtaler afholdes i perioden 27. - 29. august 2024.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Du sender din ansøgning elektronisk, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og øvrig relevant dokumentation. Ved tekniske udfordringer kan du kontakte Anja Klein, på adni@esbjerg.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095577