Vi søger en dygtig og kreativ kok el.lign. til moderne kantinekøkken i Det Faglige Hus i Esbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at lave god og velsmagende mad fra bunden, og har du lyst til at udfolde dig i et moderne køkken, hvor vi tænker grønt, og hvor du selv har indflydelse på opgaverne, så har vi jobbet til dig.

Om jobbet
Vi driver vores kantine ud fra en grundtanke om, at vi hver dag skal forkæle vores gæster, der er medarbejderne i Det Faglige Hus og lejerne i Esbjerg Business Park.

Derfor skal maden være af høj kvalitet og lavet fra bunden. Vi tænker grønt og sundt, og vi går efter, at der skal være noget for enhver smag på vores buffeter, hvor man finder både lune og kolde retter. Vi eksperimenterer og er kreative men er også til det mere traditionelle – vi har øje for, hvad der falder i vores gæsters smag.

Vi producerer morgenmad og frokost til ca. 400 gæster dagligt i vores 2 køkkener, og serverer det i kantinerne på 6 lokationer.

Jobbet er på fuld tid og er fortrinsvis placeret i dagtimerne på hverdage. Der kan undtagelsesvis være aften- og weekendarbejde.

Du får 12 kolleger, og vi planlægger menuerne i fællesskab og bruger hinandens stærke sider, samtidig med at vi også hjælper hinanden på kryds og tværs i en travl og afvekslende hverdag.

Om dig
Du har en relevant uddannelse og erhvervserfaring. Du kan fx være kok, køkken- eller ernæringsassistent med flere års erfaring fra et større køkken, hvor du både har arbejdet med det kolde og varme køkken.

Du er en teamplayer, der har let ved at samarbejde med dine kolleger i køkkenet, og du holder af at give kantinens gæster den bedste service.

Du er kvalitetsbevidst og tænker "grønt", og du er kreativ og åben overfor nye idéer og muligheder. Herudover skal du være fleksibel og omstillingsparat, da vi vækster, og vores behov derfor løbende forandres.

Vi har køkkener og kantiner flere steder i byen, som du skal være med til at bemande, når der er brug for afløsning. Derfor skal du have kørekort.

Det er også et krav, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Din ansøgning
Vi modtager gerne en ansøgning fra dig senest den 20. november 2023. Du skal sende den direkte via vores ansøgningsformular på detfagligehus.dk. Vi holder samtaler den 23. og 24. november 2023.

Du skal gerne starte i jobbet så snart som mulig.

Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores køkkenchef Thomas Jensen på tlf. 2788 6039.

Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 211.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 220.000 tilfredse medlemmer i 2025.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Det Faglige Hus, John Tranums Vej, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet