Vidner søges til blufærdighedskrænkelse i Esbjerg

dato

Den formodede gerningsmand er en tidligere bekendt til kvinden.

Syd- & Sønderjyllands Politi har modtaget anmeldelse om blufærdighedskrænkelse foregået onsdag den 22. april mellem klokken 17.15 og 17.45. Episoden er foregået ved en bænk over for Grundtvigskirken i Esbjerg
Ifølge anmeldelsen har en 24-årig mand udsat en 20-årig kvinde for blufærdighedskrænkelse.  

”Der er tale om to personer, som kender hinanden i forvejen, så borgerne kan trygt færdes i området. Vi har været i kontakt med både forurettede og den formodede 24-årige gerningsmand. Han er sigtet for blufærdighedskrænkelse, og vi efterforsker nu sagen. I den forbindelse hører vi meget gerne fra vidner, der har set hændelsen,” siger politikommissær Morten Alslev Skaarup, Syd- & Sønderjyllands Politi. 

Syd- & Sønderjyllands Politi håber blandt andre at komme i kontakt med tre mænd, som onsdag den 22. april mellem klokken 17.15 og 17.45 stod og fiskede ved Lergravsøen nær hjørnet af Ribegade tæt ved Grundtvigskirken og derfor kan have set hændelsen. 

Gerningsmanden var iført en sort og blå jakke, sorte bukser og en sort kasket med hvidt logo. 
Har du oplysninger til sagen, beder vi dig ringe til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. 
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi