VIKING Life-Saving Equipment A/S: VIKING søger Global QNPI Engineer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

JOIN VIKING – and help build a safer world

Har du kompetencer indenfor kvalitetsområdet og lyst til, at få indflydelse på det fremtidige globale kvalitetsarbejde i forbindelse med udvikling af nye produkter?

Har du erfaring med kvalitetsaktiviteter i relation til integreret produktudvikling i en internationalt sammenhæng?

Hvis JA - så, kan det være dig, vi søger som Global QNPI Engineer til QHSE afdelingen.

Vil du med ombord?
Som en del af den globale QHSE afdeling på hovedkontoret i Esbjerg, får du lokalt 6 kollegaer samt en række globale QHSE kollegaer og samarbejdspartnere i den globale organisation samt reference til Global QHSE Manager.

Vi er i gang med at gentænke vores kvalitetsarbejde i produktudviklingsprocessen, dette både omkring organisering og metodeapparat og da det er en nyoprettet stilling, vil du få stor indflydelse på jobindholdet.

Arbejdskulturen er fleksibel og uformel – der er god energi, højt humør og en stærk holdånd.

Opgaver og ansvarsområder
Selvstændigt eller i samarbejde med den øvrige organisation, kommer du til at varetage følgende;

  • Jævnfør VIKINGs NPI (New Product Introduction) proces model, at drive og koordinere QHSE aktiviteter relateret til udvikling af nye produkter
  • Gennemføre egne specialiserede kvalitetsopgaver relateret til udvikling af nye produkter
  • Deltager i videreudviklingen af VIKING’s NPI proces model, herunder systemer, delprocesser, metoder, værktøjer samt kvalitetskultur
  • Interagere med og supportere den globale produktionsorganisation med QA og QC metoder relateret til produktionsopstart af nye produkter
  • Som kvalitetsspecialist, at deltage i produktions-tranfer projekter

Årligt må du forvente 15 rejsedage indenfor EU og Asien.

Din profil
Den ideelle person har 3-5 års erfaring indenfor kvalitetsområdet og forventet uddannet produktionsteknolog eller ingeniør.

  • Erfaringer med produktudvikling og projektarbejde, gerne i en internationalt sammenhæng
  • Du trives med - og driver også selv, værdiskabende forandringer og forbedringer af virksomheden

På det personlig plan er du passioneret og målrettet. Dit gode humør, din imødekommenhed og hjælpsomhed overfor kollegaer, gør dig til en attraktiv samarbejdspartner.

Da du kommer til at arbejde tæt sammen med andre afdelinger/kollegaer, er det helt afgørende, at du er god til at kommunikere og samarbejde på tværs af en global organisation.

Initiativ og selvstændig beslutningstagen, er ligeledes en naturlig del af din arbejdsstil.

Da vores koncernsprog er engelsk, har du gode sproglige færdigheder i både dansk og engelsk.

VIKING tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig i et samspil med kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

I VIKING har vi en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og kan tilbyde unikke karrieremuligheder i en international organisation.

Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, der aftales på individuel basis inden for rammerne i stillingen samt gældende politik.

Har du lyst til at blive en del af VIKING?
Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Vi holder løbende samtaler og anbefaler, at du sender din ansøgning og CV straks.

Tiltrædelse er snarest muligt.

For yderligere information: www.VIKING-life.com

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte Senior Global HR Business Partner, People & Organization Jane Simonsen på mobil +45 2542 8269.

JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIKING Life-Saving Equipment A/S, Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.viking-life.com/careers/vacancies/?hr=show-job/39150&linkref=1420&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903095

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet