VIKING søger Certification & Documentation Specialist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

JOIN VIKING - and become a lifesaver

Er du administrativ stærk og har du færdigheder til effektivt at kommunikere og dokumentere teknisk information, kan det være lige dig, vi søger.

VIKING er verdensførende inden for beskyttelsestøj til brand- og redning. I vores Personal Protective Equipment Fire afdelingen udvikler vi state-of-the-art beskyttelsestøj til professionelle brandværn og redningstjenester over hele verden. Derudover står afdelingen for opsætning af produktionsgrundlag og produktionssupport.

Vil du med ombord?
Som Certification & Documentation Specialist vil dine primære arbejdsopgaver være rettet mod certificering og ansvar for test af materialer både internt og eksternt.

Vi udvikler brandtøj hele tiden for, at sikre den bedste beskyttelse for brandmænd, der arbejder under ekstreme forhold. Med base på hovedkontoret i Esbjerg bliver du en del af et dynamisk team på i alt syv dygtige kollegaer, som alle brænder for VIKINGs mission om, at redde liv.

I afdelingen vil være to Certification & Documentation Specialister, som har ansvaret for at vedligeholde og re-certificere godkendelser i henhold til gældende normer og EU forordning.
Du kommer til at samarbejde på tværs af organisationen, hvor du skal assistere salgsteamet og datterselskaberne med spørgsmål i relation til testresultater og godkendelser.

Vi sørger naturligvis for, at du kommer godt ombord og får den nødvendige oplæring.

For at få succes i jobbet ser vi gerne, at du har erfaring med:

  • Samarbejde med akkrediterede testinstitutter
  • Forberede dokumenter til nye certificeringer/godkendelser
  • Dokumentstyring og standarder
  • Materiale til tekstilbranchen

Din indgang til stillingen
Den ideelle person er struktureret og sproglig stærk - har tidligere arbejdet med dokumentation, certificeringsstandarder og lovgivningskrav. Har du en uddannelse med relevante faglige kundskaber, kan du være den rette kandidat til jobbet.

Fagligt kan du håndtere mange forskellige opgaver”. Derudover forestiller vi os at:

  • Du er udadvendt, engageret og serviceminded i alle henseender
  • Du gerne har kendskab til SAP
  • Du har gode sproglige færdigheder på både dansk og engelsk, og gerne tysk

Årligt må du forvente 0-5 rejsedage.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig i et samspil med dygtige kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

I VIKING har vi en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og kan tilbyde karrieremuligheder i en international organisation.

Derudover tilbyder vi:

  • Fokus på trivsel og work-life-balance
  • En god sundhedsforsikring
  • Rabatordning til butikker, spisesteder, forlystelser og andet
  • En aktiv personaleforening, som arrangerer forskellige sociale arrangementer

… fik vi nævnt, at vi har Esbjergs bedste kantine? Og at adgang til eget fitnessrum samt gratis massage og fysioterapi også er en del af pakken hos VIKING.

Har du lyst til at blive en del af VIKING?
Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Vi holder løbende samtaler og anbefaler, at du sender din ansøgning og CV straks.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, People & Organization Henriette Sørensen på mobil +45 2943 3604.

Læs mere på www.VIKING-life.com

JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIKING Life-Saving Equipment A/S, Sædding Ringvej, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet