VIKING søger Sales Coordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

JOIN VIKING - and become a lifesaver

Har du erfaring med salg og kundesupport samt lyst til at opbygge kunderelationer, er det måske dig, vi søger til stillingen som Global Fire Sales Coordinator.

Hos VIKING er kvalitet og sikkerhed topprioritet, hvilket også afspejles i vores høje ambitionsniveau.

Vi er stolte af at være verdens førende leverandør af sikkerhedsprodukter, løsninger og serviceydelser til den globale, maritime industri. Sikkerhed er kernen i alt, hvad vi foretager os, og vores mission er at beskytte og redde menneskeliv.

Om VIKING Fire
VIKING Fire er en global leder inden for beskyttelsestøj til brand- og redningspersonale.

Med årtiers erfaring er VIKING anerkendt og en af de førende virksomheder inden for udvikling af brandtøj og redningsudstyr. PPE Fire afdelingen er dedikeret til at levere state-of-the-art beskyttelsesløsninger til professionelle brandfolk og redningspersonale over hele verden.

Vi forstår de krævende forhold, som brandfolk står over for, og vi ved, hvert sekund tæller under en redningsoperation. Derfor har vi designet dragter til at give maksimal beskyttelse - uden at gå på kompromis med komforten.

Med et bredt udvalg af tilbehør, lagkombinationer og skræddersyede løsninger kan brand- og redningstjenester vælge den perfekte dragt til alle behov. Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden, og vores produkter er kendt for deres exceptionelle holdbarhed og pålidelighed. Vores innovation og løbende forskning sikrer, at produkterne altid er i front, når det kommer til at levere den bedst mulige beskyttelse og ydeevne.

Vil du med ombord?
Med base på hovedkontoret i Esbjerg bliver du en del af et team på i alt fem dygtige kollegaer, som alle brænder for VIKINGs mission om at redde liv.

Arbejdskulturen i teamet er fleksibel og uformel – der er god energi og et fællesskab, hvor faglighed kendetegner arbejdsstilen.

Som Global Fire Sales Coordinator i PPE Fire (Personal Protective Equipment) vil dine arbejdsopgaver hovedsageligt være rettet mod kunder i Danmark. Du vil være kontaktperson, når det professionelle brandværn og redningstjenester har en forespørgsel indenfor brandtøj. Du vil derudover være daglig support til VIKING’ eksterne sælgere, forhandlere, agenter og datterselskaber.

Så hvis du brænder for kundekontakt og giver en optimal kundeservice, er dette en unik mulighed for at blive en del af VIKING Fire.

Af opgaver kan nævnes:

  • Deltage i salgsprojekter
  • Vedligehold og opdatering af priser
  • Ordrebehandling, ordreopfølgning og tilbudsgivning
  • Supportere i forskellige salgsprojekter, herunder fremsendelse af tilbud til kunder
  • Sikring af opdaterede data i CRM-system
  • Deltage i workshops og messer

Du vil naturligvis få en grundig introduktion og sparring i eksisterende metoder og processer for at give dig de bedste mulige forudsætninger for at varetage stillingen.

Årligt må du forvente 3-5 rejsedage.

Din indgang til stillingen
Den ideelle person har erfaring fra en tilsvarende stilling indenfor salg/support, samt evnen til at forstå og imødekomme kundens behov for tilpassede løsninger. Din uddannelsesmæssige baggrund kan omfatte en akademisk grad, spedition, handel eller en anden faglig relevant uddannelse.

Derudover forventes det, at du har;

  • Erfaring inden for salg og kundesupport
  • Kendskab til SAP/ERP og prisberegning
  • Erfaring med ordrebehandling

Da vores koncernsprog er engelsk, har du gode sproglige færdigheder på både dansk og engelsk. Har du kendskab til tysk, norsk eller svensk er det en fordel, men ikke et krav.

På det personlige niveau trives du med selvstændige opgaver, kreativ tænkning og har evnen til at bidrage med nye ideer. Yderligere, er du ansvarsbevidst og har en god struktur i opgaveløsningen.

VIKING tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig i et samspil med dygtige kolleger, som sætter pris på arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

I VIKING har vi en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og kan tilbyde karrieremuligheder i en international organisation.

Derudover tilbyder vi:

  • Fokus på trivsel og work-life-balance
  • En god sundhedsforsikring
  • Rabatordninger til butikker, spisesteder, forlystelser og andet
  • En aktiv personaleforening, som arrangerer forskellige sociale arrangementer

… fik vi nævnt, at vi har Esbjergs bedste kantine? Og adgang til eget fitnesscenter samt gratis massage og fysioterapi er også en del af pakken hos VIKING.

Har du lyst til at blive en del af VIKING?
Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Vi holder løbende samtaler og anbefaler, at du sender din ansøgning og CV straks.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, People & Organization Henriette Sørensen på mobil +45 2943 3604.

Læs mere på www.VIKING-life.com

JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIKING Life-Saving Equipment A/S, Sædding Ringvej, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012131

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet