BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe let forståeligt indhold til 208.000 medlemmer? Er du en haj til grafisk design og nu klar til at udvide dine evner med animationer og 2D-grafik i After Effects? Og trives du med både at arbejde selvstændigt og som en del af et team? Så er du måske vores nye kollega i Kommunikation. Vi tilbyder et job, hvor du med dine formidlingsevner vil være med til at sikre budskaber i øjenhøjde og indfri målsætningen om at gøre det svære simpelt.
Du kommer til at formidle skarpe budskaber
Du bliver en del af et team med 8 kolleger, der arbejder med alt fra markedsføring, UX-design, grafisk produktion, SoMe-content, nyhedsbreve, tilfredshedsundersøgelser og kommunikation med og til medlemmer og medarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver består i at producere elementer til nyhedsbreve, fotografering, hjemmeside, SoMe, præsentationer, informationsvideoer og infografik til intern og ekstern brug. Derudover skal du kunne koordinere og eksekvere de opgaver, du er medansvarlig for.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund som grafisk designer, multimediedesigner, videograf, mediegrafiker, motion designer eller lignende. Din styrke ligger i grafisk design og Adobe InDesign, Illustrator og Photoshop, måske er du allerede stærk i After Effects og Premiere Pro eller har lyst til at blive bedre i arbejdet med 2D-animationer og video. Du ved, hvordan man skærer budskaber ind til benet og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du tænker kreativt og kan omsætte komplekst stof til storytelling og klar formidling.
Et godt job på en tryg arbejdsplads
Vi hjælper hinanden med arbejdsopgaverne, og vi er alle klar til at byde dig velkommen. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.
Du vil komme til at arbejde på vores kontor i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Der er tale om et fuldtidsjob og opstart i jobbet sker efter nærmere aftale.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension og stort udviklingspotentiale – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har. Vi er en virksomhed, som vægter det sociale højt, hvilket er medvirkende til at styrke samarbejdet internt. Og så husker vi at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.
Din ansøgning
Du skal sende din ansøgning direkte via vores ansøgningsformular på detfagligehus.dk hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Bemærk, at du i din ansøgning skal indsætte et link til din portfolio med eksempler på indhold, du har produceret. I samtaleforløbet vil du blive bedt om at deltage i en opgave.
Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte marketingchef Carsten Weiss på tlf. 7912 8122 eller mail cawe@detfagligehus.dk.
Vil du flytte for stillingen, så se her hvad Esbjerg tilbyder dig
På www.nyiesbjerg.dk kan du finde information om boligområder, boligsøgning, skoleindskrivning, børnepasning og fritid. Esbjerg Kommunes Tilflytterservice er også parat til at hjælpe dig på tlf. 2027 3206 eller på tilflytter@esbjergkommune.dk.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 208.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 220.000 tilfredse medlemmer i 2025.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores næsten 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Det Faglige Hus, John Tranums Vej, 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919833