Vil du udfordre dig selv i akut og intensiv sygepleje?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det akutte og intensive felt noget for dig? Så grib chancen nu.

Vi søger 3 sygeplejersker fra d. 1. november 2024, der brænder for den akutte sygepleje.

På Intensiv finder du muligheden for at varetage helhedssygepleje i komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det indebærer ansvar for sygeplejens mange facetter lige fra den grundlæggende til den specielle og akutte pleje og behandling. Dette giver dig mulighed for at udfordre og udvikle dig som sygeplejerske.

Vi er et afsnit med en god normering; et team af dygtige og engagerede sygeplejersker bestående af en blanding af unge og mere erfarne kolleger. Vi har fokus på kvalitet og arbejder målrettet med udvikling og vedligeholdelse af kompetencer inden for det intensive felt og hvor vi sammen med dig ønsker at gøre en forskel for alvorligt syge patienter og deres pårørende.

Hvad siger nye kollegaer om at være på Intensiv:
” Som nyansat sygeplejerske på Intensiv imødekommes man af et engageret og venligt personale, der har en stor passion for specialet samtidig med at have øje og forståelse for den læringsproces, man som ny er igennem. Alle er villige til at lære fra sig, give en hjælpende hånd og bidrage til en god opstart samt oplæring på en anerkendende måde” Line

Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for deltid efter introduktionsperioden. Såfremt du ikke er specialuddannet intensiv sygeplejerske tilbyder vi et vikariat på 3 år.
I løbet af den 3 årige ansættelse har vi en forventning om, at du ønsker at søge og påbegynde specialuddannelsen for sygeplejersker i intensivsygepleje.

Vi ønsker at du

  • har interesse for og gerne erfaring med den akutte og komplekse sygepleje
  • varetager hele plejen omkring tildelte patienter
  • hjælper dine kollegaer og de hjælper dig
  • trives med at have mange bolde i luften og er yderst ambitiøs på patientens vegne
  • er parat til at indgå i et meget afvekslende arbejde med forskellige fremmødetider
Vi tilbyder dig

  • et introduktions- og uddannelsesprogram på ca. 10 uger, tilpasset dine forudsætninger
  • at du har stor indflydelse på egen arbejdsplan
  • mange muligheder for pædagogisk og faglig udvikling med blandt andet specialuddannelse i intensiv sygepleje
  • et godt arbejdsmiljø.
  • et tæt samarbejde med engagerede kolleger, afsnittets læger og andre samarbejdspartnere – så der altid er mulighed for faglig sparring. Du er aldrig alene, der er erfarne kolleger og speciallæger til stede
  • mentorordning samt supervision
  • grundig oplæring i det intensive speciale og akutmedicin
  • nationale og lokale kompetencekort udviklet til det intensive speciale som hjælp til fortsat læring efter introduktionsperiodens de første 10 uger
  • undervisning i avanceret genoplivning i Laboratoriet for kliniske og kommunikative færdigheder
  • socialt netværksgruppe for de nye på Intensiv
  • gode aftaler ift. løntillæg ved arbejde på intensiv

Kom og vær med på et fantastisk hold med bredde på anciennitet og kompetencer.

Har du lyst til at komme forbi afdelingen på en følgedag, så du kan se om det er noget for dig eller vil du vide mere om stillingen, er du altid velkommen til at kontakte os:
Oversygeplejerske Inge Holst Lauridsen 79182646/79182661, eller send en mail Inge.Holst.Lauridsen@rsyd.dk. Du kan også ringe til en kommende kollega på 79182661.

Ansøgningsfrist d. 19. september.
Vi holder ansættelsessamtaler d. 24. september


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096726

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet