New in Esbjerg inviterer alle interesserede til en inspirerende formiddag torsdag den 29. januar kl. 10. Her kan deltagerne skabe deres egne vision boards med mål og ønsker for 2026.
Under ledelse af Iroda vil kreative aktiviteter som collage, tegning og maleri danne rammerne for dagen, hvor alle kan deltage gratis. Det er en oplagt mulighed for at møde folk fra forskellige nationaliteter over en kop kaffe eller te.
Workshoppen finder sted på Esbjerg International House, og alt materiale vil blive stillet til rådighed. Grundet begrænset kapacitet anbefales det at tilmelde sig på forhånd via e-mail til newcomer@esbjerg.dk.