Ydelsessagsbehandlere til Borgerservice - Kontanthjælp

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kontanthjælpsområdet har landspolitisk bevågenhed og der blev i efteråret 2023 indgået en politisk aftale, der varsler væsentlige lovændringer på kontanthjælpsydelserne i 2025. Vi søger derfor en kollega, der nysgerrigt og engageret kan arbejde med udbetaling af sociale ydelser (kontanthjælp mm.), hvor lovgivning og fagsystem løbende forandrer sig.

Hovedparten af arbejdet er administrativt og handler om at træffe afgørelser primært i relation til lov om aktiv socialpolitik. Du skal derfor være god til både mundtlig og skriftlig kommunikation.

Du skal være frisk på kontakt til mennesker, hvis liv er forskellige. Nogle er kortvarigt uden arbejde. Andre slås med sværere problemstillinger som psykisk sygdom eller misbrug, handler ikke altid fornuftsbetonet og har svært ved at gennemskue langsigtede konsekvenser af deres handlinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være bevilling, beregning og udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp samt administration af ydelser, for de borgere, der ikke selv kan håndtere opgaven med f.eks. at få betalt huslejen.

Herudover vil du skulle arbejde med klagesager. Din personlige kontakt til borgerne vil alene være via telefon.

Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Her er god humor og selvironi i samspil med kollegerne en del af dagligdagen. Vi kan tilbyde selvstændige og fagligt udfordrende arbejdsvilkår, hvor du vil få ansvar for din egen sagsstamme.

Du vil blive lært op af dine kollegaer.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Forventet tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest derefter. Arbejdssted Grønvangsvej 9a, Esbjerg.

Uddannelsesmæssig baggrund kan være kontoruddannelse, professionsbachelor i offentlig administration, socialformidler eller socialrådgiver.
Vi vil I udvælgelsen af ansøgere lægge vægt på dine personlige kompetencer i forhold til borgerkontakt og erfaring med ydelsesområdet indenfor aktivloven og kendskab til Kommunernes Ydelsessystem.

Vi sætter pris på kollegaer, der

  • er empatiske og samtidig kan sætte grænser
  • er konstruktive og kritiske til egne og andres holdninger og handlinger
  • byder ind til kollegial sparring på egne, kollegaer og borgeres udfordringer/sager
  • kan forstå og omsætte lovgivningen til vejledning og afgørelser til borgerne, og
  • har flair for tal.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og din forhandlingsberettigede organisation, efter principperne om Lokal Løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller anden etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Katrine S. Hansen, tlf. 2382 7027

Ved ansættelse i stillingen indhenter vi din straffeattest.

Ansøgningsfrist: 7. januar 2024

Indkaldelse til samtale sker pr. mail. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”uønsket post”. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 16 januar 2024

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Grønvangsvej 9A, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet