Manden er umiddelbart uden for livsfare. En 17-årig pige er anholdt i sagen og er sigtet for grov vold.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 08.39 anmeldelse om, at en 19-årig mand var stukket med kniv i en lejlighed i Østergade i det centrale Esbjerg.
Manden er umiddelbart uden for livsfare og er til behandling på sygehus.
En 17-årig pige er anholdt i sagen og er sigtet for grov vold.
Da der er tale om en verserende sag, har politiet p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen.
Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden, telefon 20 52 64 60.