Esbjerg City markerer adventstiden med aktiviteter og julehygge for hele familien. I den forgangne uge blev byens gader oplyst af et smukt luciaoptog, mens julemusik fyldte luften, og den majestætiske Snedronning gik igennem midtbyen.
I den kommende uge byder Esbjerg City blandt andet på jazzmusik med Mads Jørgensens Jazzkapel fredag den 19. december og spektakulære isskulpturer af Susanne Ahrenkiel lørdag den 20. december. Lørdag byder også på "Småkagefabrikken", mens søndag d. 21. december byder på Jumpin’ Jacks og højdespring med juletræer. For dem, der ønsker at deltage i festlighederne, kan hele det spændende program ses online.