Er du udlært mekaniker, og har du lyst til en hverdag, hvor du både får lov til at bruge dit håndværk og være tæt på kunderne? Så er det måske dig, vi leder efter til vores bilhus i Esbjerg.
Vi søger en dygtig mekaniker, der har lyst til at blive en del af et stærkt team med gode kolleger, moderne faciliteter og mulighed for faglig udvikling. Du kommer til at arbejde på vores Volvo-værksted, men du behøver ikke have erfaring med mærket. Vi giver dig oplæringen. Det vigtigste er, at du er udlært mekaniker, har lyst til at lære og trives med at tage ansvar for dine opgaver.
I rollen får du en hverdag, hvor kundekontakten er tættere end på mange andre værksteder. Du skal derfor ikke kun være god med værktøjet – du skal også kunne tale med kunderne på en imødekommende og jordnær måde, hjælpe med indbooking og følge opgaverne godt til dørs.
Det daglige arbejde omfatter blandt andet:
- Service og reparationer på personbiler
- Fejlfinding og diagnosearbejde
- Mekanisk klargøring af nye og nyere brugte biler
- Montering af udstyr
- Videogennemgang af biler til kunderne
- Kundekontakt i forbindelse med opgaver på bilen
- Hjælp til indbooking og planlægning af værkstedsopgaver
- Fakturering af kundeopgaver
Vi forestiller os, at du:
- Er udlært mekaniker
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Trives med kundekontakt og kan forklare tingene på en enkel og ordentlig måde
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
- Er en habil IT-bruger og gerne har erfaring med testere samt el- og diagnoseudstyr
- Finder glæde og stolthed ved veludført arbejde
- Bidrager positivt til fællesskabet på værkstedet
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring og gode muligheder for efteruddannelse
- Moderne faciliteter med specialværktøj og god værkstedsindretning
- Et stærkt fællesskab og gode kolleger i Esbjerg
- En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og præge din egen hverdag
- Lønpakke efter kvalifikationer
Stillingen er på 37 timer, arbejdsstedet Storegade 246, og tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Sådan søger du jobbet Du er velkommen til at kontakte vores værkstedschef Ryan Elmegaard Hansen for en uforpligtende snak om stillingen. Enten på tlf. 9929 1667 eller mail ryeh@bn.dk. Fortrolighed er en selvfølge.
Du søger via vores ansøgningsformular, hvor du blot skal sende dit CV. Klik på knappen “Søg stillingen”.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Bjarne Nielsen A/S - Esbjerg, Storegade , 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e18cc3d9-7511-4b90-b28e-70a703e43c1c