Dyrt ikke at indsende oplysninger til Færdselsstyrelsen

Profilbillede
dato

<br>Et biogasanlæg fra det sydlige Vestjylland blev i dag ved retten i Esbjerg idømt en bøde på 360.000 kr. for at have undladt på Færdselsstyrelsens forlangende at indsende data fra tre bilers takografer for kontrolperioden januar 2021.

Biogasanlægget havde haft den opfattelse, at de var undtaget fra reglerne om at bruge takograf, der blandt andet registrerer køre/hviletiden.

Biogasanlægget nægtede sig derfor skyldig, men valgte på baggrund af retsformandens klare tilkendegivelse om sagens udfald indenretligt at vedtage bøden.

For Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd mødte specialanklager Pernille Moesborg.

 

Om Tungvognscenter Syd
Tungvogncenter Syd varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi