Esbjerg Kommune deltager i anti-voldskampagne for børn

dato

I dag skydes en landsdækkende kampagne i gang, som sætter fokus på at stoppe vold mod børn. Kampagnen sker i samarbejde med Esbjerg Kommune, der er en del af et partnerskab mellem politi, kommuner og diverse organisationer.

I kommunen understreger man, at vold mod børn er et landsdækkende problem, hvor hvert 6. barn er berørt. Formålet med kampagnen er at opfordre borgere til at sige fra, hvis de er bekymrede for et barn, og på den måde hjælpe med at skabe en barndom uden vold.