Denne lørdag opfordrer Esbjerg WAVE PRIDE alle til at deltage i en farverig parade gennem midtbyens gader. Festlighederne starter kl. 14.00 på Torvet, hvor der vil være ansigtsmaling og høj stemning som optakt til paraden.
Paraden sætter kursen fra Torvet omkring kl. 14.15 og bevæger sig ad Torvegade, Nygårdsvej, Kirkegade, Skolegade, Kronprinsensgade, Kongensgade, og Englandsgade, inden den når sin destination ved Huset ved biblioteket. Her fortsætter fejringen af mangfoldighed med musik, dans og brætspil. Alle er velkomne til at deltage, nyde forfriskninger i baren og fejre dagen med deres kære.
Kilde: Esbjerg City