Myrthue havde i denne uge fornøjelsen af at byde velkommen til en gruppe historieundervisere under uddannelse fra UC Syd. Besøget havde et særligt fokus på Reformationen og Renæssancen, som blev levendegjort gennem Myrthues aktivitet "Læseteater om renæssancen".
Efter en inspirerende formiddag rettet mod historiske perioder, deltog de studerende også i en kreativ brainstorm. Sammen drøftede de mulige formidlingstiltag, som Myrthue kan overveje at implementere i deres fremtidige arrangementer, når de flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe efter jul. Myrthue udtrykte stor glæde over de nye idéer og takker UC Syd for de inspirerende input.