Oplev magien i dette detaljerige byhus på Bjarkesgade, midt i Esbjerg, med 209 etagemeter fordelt på tre etager, der næsten står indflytningsklar. Boligen, med fire værelser og mulighedsrig kælder, kombinerer charmerende 1910-arkitektur med moderne, opdaterede interiører. Nyd beliggenheden tæt på byliv og natur. Til salg hos ESTATE Robin Thybo Esbjerg & Varde.
Adresse: Bjarkesgade 11A 6700 Esbjerg
Pris: 2.498.000
Der er kræset for detaljen i dette moderniserede byhus på Bjarkesgade midt i Esbjerg. Boligen, der mangler det allersidste touch for at være indflytningsklar, måler 209 etagemeter fordelt på tre etager med i alt fire værelser, lækre opholdsrum og flere spændende muligheder i kælderplan. Til ejendommen hører en baggård, hvor der er plads til parkering, terrassemiljø og andet.
På Bjarkesgade bor du behageligt tilbagetrukket fra den mest centrale del af Esbjerg tæt på skole, børnehave og indkøb, og alligevel kan du gå til det meste på under ti minutter. Byens butiksliv, det hyggelige café- og restaurantmiljø, offentlig transport og mange af byens kulturelle tilbud ligger lige for fødderne, ligesom du kun har en kort cykeltur til flere grønne åndehuller og vandet.
Ejendommen daterer sig tilbage til år 1910 og står med solide rødstensfacader, nyt mansardtag og flere store, lysgivende vinduespartier. Alt fra kloakering, el og bærende vægge til interiør er udskiftet og opdateret frem til i dag, hvor stueplan og overetage stort set står indflytningsklar med undtagelse af det ene værelse og få småting.
Resultatet er en helstøbt bolig med elegant newyorker-udtryk og detaljer som betonlignende klinker, lettere industrielle elementer og træbetonlofter fra Fibrotech med spotlys. Dertil er alle ydervægge brandhæmmende og fugtafvisende, mens vinduer er indbrudssikrede – blot for at understrege detaljegraden.
Stueplan rummer soveværelse, stue og spisekøkken i en stil, der er tro mod resten af boligen. Hertil følger et wc og et viktualierum foruden entréen. 1. sal tæller tre værelser, badeværelse og en repos med kontorplads, og der er gulvvarme på begge etager. På 1. sal er der tilmed gjort klar til at lave loft til kip.
Kælderetagen er ikke istandsat, men giver gode muligheder for at etablere flere rum og andet. Ude er der også rig mulighed for at præge tingene, hvor der lige nu er to parkeringspladser og terrasse.
Kan du se magien? Bestil en fremvisning i dag!
Boligens areal: 164m2
Værelser: 6
Grundareal: 233m2
Ejerudgift pr. måned: 2.172kr.
Er boligen noget for jer? Book en fremvisning her.