BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en teknisk baggrund? Har du interesse for IT-området – gerne kombineret med solide kompetencer inden for software? Er du opsøgende af natur og kan lide spændet mellem IT-support og kundekommunikation?
Så er denne stilling som kørende tekniker lige noget for dig!
Centrum Personale søger en kørende tekniker med god IT-forståelse til at supportere Biometric Solutions’ kunder i Jylland.
Om Biometric Solutions
Biometric Solutions leverer komplette løsninger til bl.a. Borgerservice, hvor opgaver som pas, kørekort og vielser løses via en kombination af sagsbehandlingssystemer, selvbetjeningsløsninger og hardware. Biometric solutions ønsker at facilitere det gode møde mellem borgerne og det offentlige – med en målsætning om at levere verdens bedste Borgerservice og hjælpe med at løse en kritisk opgave for samfundet.
Biometric Solutions har 45 medarbejdere i Danmark og 4 medarbejdere i sit tyske datterselskab. Der forventes massiv vækst i de kommende år – både i Danmark og i udlandet.
Alsidige opgaver – både inden for hardware og software
Som kørende tekniker hos Biometric Solutions får du en alsidig hverdag, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer. Du starter hjemmefra i din teknikerbil og hjælper dagen igennem kunderne med deres tekniske udfordringer.
Du foretager en bred palet af fejlsøgninger – både af hardware og software. Om systemet skal genstartes, et nedslidt kabel udskiftes eller en kompleks fejlsøgning iværksættes, udfører du arbejdet professionelt og positivt. Samtidigt er du dygtig til at rådgive kunderne om de rette softwareløsninger.
Måske din dag starter i Esbjerg Havn, hvor et mobilt biometri-kit udviser tegn på systemfejl, hvorefter du skal forbi politistationen i Kolding, hvor en dokumentlæser er behæftet med en fejlkode, for så at afrunde dagen i Odense Kommunes Borgerservice, fordi en skuffe i afhentningsboksen er i udu.
Sammen med din tekniker-kollega dækker du Jylland og Fyn. Dit område vil bestå af Midt-, Vest- og Sønderjylland, samt Fyn i mindre grad, mens din kollega dækker Nord- og Østjylland. I samarbejder dog agilt og fleksibelt – og dækker selvfølgelig ind for hinanden.
Derudover deles I om 24/7 vagttelefonen, som I får særskilt honorering for. For det meste ringer den dog kun umiddelbart efter alm. kontortid.
Dine arbejdsopgaver:
- Du kører rundt til kunderne i dit område og yder teknisk support.
- Du laver fejlsøgninger og yder IT-support.
- Du følger op, udfører tests og opdaterer softwaren.
- Du har en forebyggende og tæt dialog med kunderne for at sikre optimale løsninger og kundetilfredshed.
Dine faglige kvalifikationer kunne fx være:
- Du har enten en teknisk baggrund eller en IT-relateret uddannelse.
- Du har erfaring fra et lignende servicetekniker-job.
- Du har gerne erfaring med IT-support.
- Du er fiks på fingrene og kan finde rundt i en værktøjskasse.
- Du er vant til at tale med kunder og trives i en udadvendt rolle.
- Det er en fordel, hvis du god til sprog – gerne engelsk og tysk.
Dine personlige egenskaber:
- Du arbejder selvstændigt og trives med at være på farten.
- Du er proaktiv og løsningsorienteret – og søger selv de informationer frem, du har brug for.
- Du har fokus på høj kundetilfredshed. Derfor følger du op og sikrer, at dine kunder og kolleger er tilfredse med arbejdet.
- Du er ærlig og har stor ansvarsfølelse.
Søg stillingen som Tekniker hos Biometric Solutions:
Du søger stillingen som kørende tekniker ved at sende os en ansøgning og et opdateret CV via formularen nedenfor.
Du tilbydes løn inkl. pension og sundhedsforsikring (via VELLIV), samt stor fleksibilitet og selvstændighed i jobbet.
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at læse den.
Ønsket opstart er 1/9 – og gerne før. Bemærk, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til denne stilling.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Susan Vegeberg på: sv@centrum-personale.dk eller tlf.: 33 24 40 80.
Centrum Personale varetager rekrutteringsforløbet for Biometric Solutions og indkalder løbende kandidater til samtale. Alle spørgsmål vedr. stillingen bedes rettet til Centrum Personale. Rekrutteringsforløbet afsluttes, når den rette medarbejder er fundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CENTRUM PERSONALE A/S, Frederiksberg Alle, 1820 Frederiksberg C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086249