Tirsdag den 28. februar kan du tage med ind bag de tykke universitetsmure og få et overraskende indblik i, hvad forskerne egentlig sidder og laver.
Oplev et spændende foredrag ved professor i glaciologi Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, der vil fortælles om, hvad Grønlands indlandsis lærer os.
På denne aften kan du høre om, hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. Og hvad de 130.000 år gammel is kan fortælle os om, hvor meget havspejlet kan stige i fremtiden.
Der bliver serveret kaffe/the i pausen.
I samarbejde med Aarhus Universitet livestreamer Esbjerg Bibliotek på storskærm en række anderledes og inspirerende foredrag i naturvidenskab fra en verden, de fleste ikke har adgang til. Foredragene transmitteres direkte over hele landet.
Reservér en gratis billet her.
Tid: Tirsdag den 28. februar. Kl. 18:45 - 21:00
Pris: Gratis
Sted: Hovedbiblioteket i Esbjerg
Målgruppe: For alle