Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) søger en alsidig kommunikationsmedarbejder, som med sikker hånd kan varetage en bred vifte af kommunikationsfaglige discipliner.
Velkommen til EUDP I EUDP-sekretariatet betjener vi en uafhængig bestyrelse, som hvert år uddeler tilskud til innovative energiprojekter, der bidrager til den grønne omstilling og styrker danske virksomheders muligheder på et globalt marked. EUDP-sekretariatet består af et team på 11 dedikerede medarbejdere med base i Energistyrelsen i Esbjerg. Teamet består primært af ingeniører og økonomer, der med deres respektive fagligheder behandler nye projektansøgninger og følger projekterne tæt. Da vores dygtige kommunikationsmedarbejder snart går på barsel har vi brug for en vikar der kan hjælpe os med formidle de ofte lidt teknisk komplicerede historier og budskaber – både internt og til den brede offentlighed – herunder politikere, virksomheder, iværksættere, forskere og EUDP’s bestyrelse.
EUDP-teamet er del af en enhed med i alt 20 fagligt stærke medarbejdere fordelt på 5 teams og med fælles kontorchef. Enheden er del af Energistyrelsens Center for Energi Administration i Esbjerg, som i alt 4 kontorenheder som alle er med til at sikre effektiv administration af støtteordninger til vedvarende energi i Danmark, herunder udbetaling af tilskud.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring og videndeling. Samtidig prioriterer vi det sociale højt: Vi spiser frokost sammen, tonen er uformel, og der er plads til både faglige diskussioner, en kop kaffe og et godt grin.
Hvad kan du forvente i en dagligdag hos EUDP? Som kommunikationsmedarbejder får du ansvaret for en bred portefølje af kommunikationsopgaver. Og du vil samarbejde med vores fagmedarbejdere om forskellige tværfaglige kommunikationsindsatser, som du giver liv på vores platforme og i forhold til vores interessenter. Herunder:
- Sikre målgruppetilpasset kommunikation til EUDP’s (og Energistyrelsens) målgrupper
- Forfatte og publicere pressemeddelelser, klummer, nyhedsbreve, indlæg på sociale medier og lign. i samarbejde med dine energifaglige kolleger.
- Opdatere og drifte EUDP’s hjemmeside og LinkedIn.
- Forfatte og opsætte EUDP’s årsrapport og øvrige publikationer.
- Kvalitetssikre beslutningsmateriale til EUDP’s bestyrelse og til Energistyrelsens direktion, samt deltage i bestyrelsesmøder, når relevant.
- Hjælpe den gode historie fra Energistyrelsen i Esbjerg frem – både internt og eksternt.
- Koordinere deltagelse i eksterne arrangementer, såsom Klimafolkemødet, Energiens Folkemøde og karrieremesse.
Om dig Vi søger dig, som:
- Skriver godt og fængende og er god til at omsætte komplekse tekniske problemstillinger i forståelige tekster – i tæt samarbejde med dine faglige kolleger.
- Har en relevant uddannelse og erfaring.
- Arbejder selvstændigt, målrettet, struktureret og løsningsorienteret i dialog med dine faglige kolleger og på tværs af organisationen.
- Har interesse i – og måske allerede en god forståelse for – energiteknologier og den grønne omstilling.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse.
Det kan under ansættelsen blive en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen efter de til enhver tid gældende regler.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationsmedarbejder Amanda Laasholdt (+45 33 95 09 71, E-mail: amlt@ens.dk) eller teamleder Katharina Meyer (+45 33 92 79 17, E-mail: akpm@ens.dk).
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 17. september 2026. Forventet startdato er den 1. november
Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Energiadministration, c/o Energistyrelsen, Niels Bohrs Vej , 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9f165f8a-ade9-4788-9c35-b01e9f394658