BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en digitaliseringsafdeling, der arbejder for at støtte vores kommune på rejsen mod en endnu mere moderne og innovativ digital organisation? Brænder du samtidig for at gøre en konkret forskel på et område i rivende udvikling, og har mod på at sætte dig ind i vores hverdag? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
Din baggrund kan være mange forskellige ting, og det samme kan dit erfaringsniveau. Du skal have interesse for digitale projekter i en kommunal kontekst - og hvis du ikke allerede har det, så skal du være klar på at opbygge viden om anvendelsen af den fælleskommunale digitale infrastruktur og brug af denne. Vi lægger stor vægt på din personlighed og evnen til at skabe gode relationer på tværs i en stor organisation. Vi tror på, at godt samarbejde er det primære grundlag for vellykkede projekter.
Som konsulent i vores centrale digitaliseringsenhed får du en unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores kommune. Det sker i kraft af de mange projekter, som du vil blive en del af. Vi tilbyder dig en hverdag, hvor der er højt til loftet, hvor du har mulighed for at sætte din faglighed i spil, og hvor du har høj grad af indflydelse på opgaveløsningen.
Du bliver kontaktperson og bindeled mellem Digitalisering & It og et par at kommunens centrale områder, herunder økonomiområdet. Her bliver du vores repræsentant i områdernes digitale projekter. Du vil løse opgaverne i samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere, hvor du vil være med til at tage ansvar, træffe beslutninger, koordinere og sikre, at projekterne når deres fulde potentiale.
Vi har ikke en forventning om, at du kan det hele fra første dag. Vi sørger for, at du løbende blive klædt på til opgaveløsningen.
Vi søger en kollega, der er proaktiv, udadvendt, kan arbejde systematisk, sikre overblik og som ikke er bange for at kaste sig ud i nye udfordringer og projekter. Du er en holdspiller, der trives i et samarbejdsmiljø og tør tænke anderledes og udfordre status quo.
Som sagt, er der mange indgange til stillingen, men vi forestiller os at:
- Du har en interesse for digitalisering og teknologi
- Du kan arbejde systematisk med komplekse problemstillinger
- Du har erfaring med eller interesse for brug af den fælleskommunale digitale infrastruktur
- Du er en dygtig kommunikator og formår at engagere både interne og eksterne interessenter
- Du har viden om projektledelse og måske erfaring med digitale projekter
- Du er i stand til at navigere i en kompleks organisation og sikre fremdrift i projekterne
- Du har en agil tilgang til opgaveløsning og kan tilpasse dig skiftende behov og udfordringer
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver
- Fleksible rammer om dit arbejde (flekstid, hjemmearbejde mm.)
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, vi tilrettelægger deltagelse i kurser, efteruddannelse, temadage, konferencer mv. ud fra dine behov og kompetencer
- En stærk kultur, hvor alles input bliver vægtet i både små og store beslutninger
- Sammenhold på tværs i en afdeling, hvor vi har mange forskellige baggrunde, men alle sætter det sociale højt - bl.a. gennem forskellige arrangementer som løbende planlægges af vores festudvalg
Om det praktiske:
Samtaler forventes afholdt den 22. og 26. februar 2024.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstid og ansættelse 1. april 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne leder af Digitalisering Anders Malling Aaboer på tlf. 27 24 12 34. Send gerne en SMS med kontaktinfo, så vil du blive ringet op.
Ansøgningsfrist:
19. februar 2024
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986072