Kontrolmedarbejdere til udlandsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Får du energi af faglig fordybelse og komplekse problemstillinger? Og har du juridisk tække, gode samarbejdsevner og et digitalt mindset? Så er det måske dig, der skal med på holdet i en kontrolenhed i Esbjerg. Her sørger vi for, at borgere med udlandsforhold bliver beskattet korrekt – vi gennemgår tredjepartsdata og varetager også andre spændende kontrolopgaver på udlandsområdet.

Kontrol af borgerne med udlandsforhold
Enheden har fra 2024 fire vigtige projekter:

  • kontrol af DAC1 oplysninger. DAC-aftalerne er en række EU-aftaler, der forpligter medlemslandene til automatisk udveksling af skatteoplysninger. DAC1 omhandler følgende indkomstkategorier: arbejdsindtægt, tantiemer og bestyrelseshonorarer, livsforsikringsprodukter, pensioner og ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom.
  • kontrol af ”forskerordningen” i kildeskattelovens §§ 48E og 48F.
  • kontrol af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med bortseelsesret, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A.
  • kontrol af over- og underskud af udenlandsk virksomhed.
Du vil i første omgang blive tilknyttet DAC1-projektet og være en vigtig brik i enhedens behandling af kontrolsagerne, så vi kan sørge for, at borgerne bliver beskattet korrekt.

På sigt er det forventningen, at du også vil blive tilknyttet andre projekter, enten eksisterende eller nye projekter på udlandsområdet.

Du vil naturligvis blive grundigt oplært i opgaven og brugen af vores IT-systemer – og du får en masse gode kollegaer, som også knokler med opgaven.

Du vil blive en del af en faglig stærk enhed med et godt socialt fællesskab, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi har et konstant fokus på, at enheden skal være et godt sted at være.

Hos os har du mulighed for at få faglige udfordringer under trygge rammer. Der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt med sagerne, men har du brug for hjælp, er der altid en kollega, der er klar på faglig sparring. Vi arbejder selvstændigt, men har fokus på at løfte i flok. Vi praktiserer en høj grad af frihed under ansvar.

Skat er ikke enkelt – især ikke på tværs af landegrænser
I området Udland har vi ansvaret for beskatning af borgere med udlandsforhold, dvs. både udenlandske borgere, der kommer til landet for at arbejde samt danske borgere med indkomst fra udlandet.

Opgaveløsning i et komplekst skattefelt
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx skatterevisor, diplom i SKAT, cand.merc.aud., cand.merc.jur., cand.jur. eller en professionsbachelor i Skat. Det er en fordel, hvis du har nogle års relevant erhvervserfaring, gerne fra Skatteforvaltningen eller revisionsvirksomhed. Du kan dog også være nyuddannet med særlig interesse for skatteretten og stor interesse og lyst til at udvikle dine juridiske, revisions- og regnskabsmæssige kompetencer.

Med dine gode evner til at planlægge og strukturere skal du kunne prioritere dine opgaver og sikre en opgaveløsning, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd. Du har god juridisk forståelse og evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.

Du er beslutningsdygtig, har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver og har gode kommunikative evner, så du kan videreformidle komplekst stof på en forståelig måde såvel skriftligt som mundtligt. Du har desuden gode sprogkundskaber i engelsk. Du bidrager til og trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner, faglig sparring og videndeling vægtes højt.

Da vi i øjeblikket arbejder på at automatisere vores manuelle processer, er det også vigtigt, at du har et digitalt mindset og er positivt indstillet overfor digitaliseringsdagsordenen.

Et stærkt fagfællesskab
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du sammen med gode og engagerede kollegaer får medansvar for behandling af udlandssager.

Vi sætter pris på godt samarbejde, godt arbejdsmiljø og en åben og uformel omgangstone. Opgaverne er fagligt udfordrende, og der er gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne i dialog med din leder. Desuden tilbyder vi relevante kurser/uddannelse inden for udlandsområdet samt sparring med erfarne kollegaer.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 8. november 2023.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Trine Jensen på telefon 72 38 23 33.

De første samtaler forventes afholdt den 13. og 14. november 2023, så tøv ikke med at sende din ansøgning før fristens udløb. Anden samtalerunde vil blive afholdt den 17. november 2023.

Der kan indgå en logisk test og en personlighedsanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse 1. januar 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Nørregade 63, 6700 Esbjerg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Esbjerg, Nørregade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930249

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet