New in Esbjerg inviterer alle til at starte det nye år med at møde nye mennesker i lokalområdet. Flere arrangementer for folk med forskellige nationaliteter finder sted på Esbjerg International House i den kommende tid.
Måneden byder blandt andet på International Coffee Morning den 29. januar fra kl. 10 til 12, hvor der vil være mulighed for at skabe vision boards for 2026. Derudover kan brætspil-entusiaster deltage i spilaftener den 16. og 30. januar fra kl. 18 til 22.
En afslappet skakaktivitet er også planlagt til den 19. januar og 2. februar fra kl. 18 til 20, hvor deltagere på tværs af nationaliteter kan spille sammen og møde nye venner.