Sambarytmer og karnevalsstemning indtager Esbjerg City fredag

dato

Esbjerg City byder på farverige samba-rytmer og feststemning fredag den 29. maj, når gruppen Sambananas optræder i midtbyen og BROEN Shopping Esbjerg som en del af "LOVE FROM ESBJERG – LATE NIGHT" arrangementet.

Fra kl. 20 fyldes gaderne med sydamerikanske rytmer, farverige kostumer og danseglæde, der lover at skabe en livlig og sommerlig atmosfære. Sambananas er kendt for at sprede smil og karnevalsstemning, hvilket gør dem til en sikker publikumsmagnet for både børn og voksne.

Tag venner og familie med til denne aften, hvor Esbjerg forvandles til et sydlandsk fiesta med musik, shopping og oplevelser i hjertet af byen.

Kilde: Esbjerg City