Tag med på en musikalsk rejse, når The Wailers optræder på Tobakken lørdag den 2. august for at hylde Bob Marley & The Wailers' album Natural Mystic: The Legend Lives On.
Efter sidste års succesfulde koncert i Musikhuset Esbjerg er The Wailers tilbage i byen. Denne gang fejrer det legendariske reggaeband 30-års jubilæet for deres anerkendte opsamlingsalbum "Natural Mystic: The Legend Lives On". På scenen på Spillestedet Tobakken lover de en medrivende oplevelse, der fremmer både kærlighed og sammenhold gennem reggae-musikkens stærke vibes.
Albummet "Natural Mystic: The Legend Lives On" er kendt for at udforske Bob Marleys politiske og religiøse temaer, dér hvor "Legend" fra 1984 primært fokuserede på kærlighedssange. Numre som "Africa Unite" og "So Much Trouble In The World" sætter scenen for de tidløse budskaber, der stadig er relevante i dag.
Koncerten i Esbjerg ledes af Aston Barrett Jr., der følger i sin fars musikalske fodspor og bringer nye dimensioner til bandets ikoniske lyd. Under Barrett Jr.s ledelse har The Wailers formået at kombinere klassisk reggae med moderne toner, hvilket tydeligt ses i deres nyeste album "Evolution". Albummet blev produceret af Grammy-vinderen Emilio Estefan Jr. og modtog selv en Grammy-nominering i 2024.
Når The Wailers træder ind på scenen i Esbjerg, kan publikum forvente en komplet fremførelse af albummet "Natural Mystic" sammen med udvalgte numre fra "Evolution". Det bliver en unik blanding af nostalgi og fornyelse, der gør denne koncert til en uforglemmelig musikalsk oplevelse.
Praktisk information:
- Dato: Lørdag 2. august 2025
- Tid: Find mere information og tider på begivenhedens Facebook-side
- Sted: Spillestedet Tobakken, Esbjerg
- Arrangør: Spillestedet Tobakken og All Things Live Denmark
- Link: Se begivenheden her