Vidner søges – en person anholdt efter påkørsel i Esbjerg

dato

Episoden skete fredag morgen på Stengårdsvej.

Syd- & Sønderjyllands Politi søger vidner til en påkørsel, der foregik fredag morgen omkring klokken 08.15 på Stengårdsvej i Esbjerg.
Politiet modtog omkring klokken 08.15 flere anmeldelser om et muligt færdselsuheld. 

Et område på Stengårdsvej var afspærret i cirka 2 timer, mens Syd- & Sønderjyllands Politi undersøgte stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved påkørslen. 
Den indledende efterforskning viser, at en personbil er kørt ind i en 16-årig mand, som pådrog sig mindre skader ved påkørslen. 

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold, da den indledende efterforskning peger på, at der kan være tale om en forsætlig påkørsel. 

I forbindelse med efterforskningen ønsker Syd- & Sønderjyllands Politi kontakt med borgere, som har set noget i relation til påkørslen. Hvis man har oplysninger, bedes man henvende sig til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. 
 
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi