Undersøgelse: Hjemmearbejde har kostet på vægt og helbred i Esbjerg

Profilbillede
dato

Corona-krisen har haft vægtige konsekvenser blandt Esbjergs 45.338 lønmodtagere. Nye tal fra Region Syddanmark viser, at 46 procent oplever, at deres fysiske helbred er blevet forringet under det seneste år.

Corona-lockdown har sendt mange af Esbjergs 45.338 lønmodtagere på hjemmearbejde, men de mange timer på hjemmekontoret har en bagside.

Ifølge en ny undersøgelse fra Forsikringsselskabet If angiver 46 procent af adspurgte danskere i regionen, at deres fysiske helbredstilstand generelt er blevet påvirket i negativ retning. 38 procent mener endvidere, at det er sværere at have en sund livsstil, når man arbejder hjemmefra.

I Region Syddanmark svarer 32 procent af de adspurgte i undersøgelsen desuden, at de har taget på under det seneste års hjemmearbejde, og 45 procent mener, at de er i dårligere fysisk form end for et år siden. Omvendt svarer kun 10 procent af syddanskerne, at de har tabt sig under corona. På landsplan svarer 11 procent, at de har tabt sig i vægt.

Stigende behov for spil- og alkoholafvænning
Tal fra If Skadeforsikring viser, at det ikke kun er de fysiske udfordringer, der har givet danskerne problemer under corona-krisen. Siden nedlukningen i marts 2020 har selskabet oplevet en stigning på henholdsvis 16 og 14 procent i antallet af danskere, der bruger sundhedsforsikringen til at få hjælp til alkohol- eller spilafvænning.

"Vi kan i henvendelserne på sundhedsforsikringerne se en stigning, der vedrører alkohol- og spilafhængighed. Formentlig fordi begge dele i højere grad er lettilgængelige, når man opholder sig og arbejder mere hjemme. Samtidig er et allerede eksisterende alkohol- eller spilproblem blevet sværere at skjule for ens nære, når partner eller børn også er mere hjemme end normalt", fortæller Birgitte Ringbæk, der er kommunikationschef hos If Skadeforsikring.

Traditionelt set er det ved smerter i ryg, skulder og albuer, at danskerne søger behandling via sundhedsforsikringen. Men If Skadeforsikring har under den lange hjemsendelsesperiode det seneste år oplevet, at flere kunder har brugt sundhedsforsikringen til ikke-fysiske problemer, som eksempel afvænning-, psykolog- og psykiaterhjælp.

Foruden hjælp til afvænning oplever If Skadeforsikring, at antallet af danskere med svære, psykiske udfordringer er steget under corona-krisen. Særligt blandt unge. Forsikringsselskabets samarbejdspartner inden for psykolog- og psykiatribehandling har tilbudt deres psykologer efteruddannelse, for i højere grad at kunne hjælpe den stigende gruppe af svært udsatte patienter.

If Skadeforsikring oplyser, at de i 2020 oplevede en stigning i henvendelser på 42 procent, som har haft brug for psykiatrisk udredning under deres sundhedsforsikring. 

Faktaboks 1
Disse udfordringer oplever flest mennesker i Region Syddanmark ved hjemmearbejde:


Region SyddanmarkNationalt snit
Savner at møde kolleger og være i et fysisk arbejdsfællesskab 60 %65%
Svært at skelne arbejdstid og privattid39 %42 %
Jeg har manglet et hæve-sænke-bord37 %

36%

Jeg har manglet en ordentlig kontorstol29 %34%
Jeg har mangler en ordentlig skærm19 %22%
Har måtte lære nye måder at holde møder og kommunikere på24 %30%
Manglet fysisk adgang til hjælpemidler (kontorartikler, mapper, bøger)31 %28%
Det er svært at finde arbejdsro21 %20%
Har ikke haft udfordringer 9 %

9

Kilde: Undersøgelse gennemført af YouGov på vegne af If Skadeforsikring.

Faktaboks 2
Disse følgevirkninger oplever flest mennesker i Region Syddanmark ved at arbejde hjemmefra under corona:


Region SyddanmarkNationalt snit
Ensomhed / savn af kollega (ikke familiær relation)42 %44 %
Mulighed for at få mere hverdags-motion25 %25 %
Mere tid til at dyrke hobbyer19 %24 %
Et mere styrket familieliv14  %20 %
Behov for en anden bolig 11 %9 %
Krise i familielivet8 %8 %
Har ikke oplevet følgevirkninger18 %19 %

Kilde: Undersøgelse gennemført af YouGov på vegne af If Skadeforsikring.

Kilde: Epicent.dk